Så ligger præsentationen fra årets generalforsamling samt referat klar på siden her
Bestyrelsen er udvidet og fornyet
Vi kan med stor glæde fortælle, at vi har udvidet bestyrelsen med 2 unge medlemmer: stort og hjerteligt velkommen til Sebastian Bertram og Sinthu Nathan. Vi ser frem til jeres friske øjne og energi til nogen af de mange opgaver i klubbens drift og udvikling. Vi håber I kan være med til at søsætte nye spændende initiativer og aktiviter til glæde for klubbens medlemmer. Vi har også valgt at lave en rokade i bestyrelsen. Annika Jarl, Olfred Hansen og Vivian Lindberg som var på valg accepterede alle at fortsætte endnu en periode. Vivian Lindberg havde inden generalforsamlingen ytret ønske om at overdrage formandsposten. Olfred Hansen har tilbudt at overtage rollen, og der er således god tid til at få overdraget viden. Stort tillykke til Olfred med den nye post.
Frivillige
Et af de punkter vi diskuterede på GF var hvordan vi gør det lettere for det enkelte medlem at bidrage til mindre opgaver i det daglige. Der blev talt om muligheden for at få en frivillig-koordinator. Vi vil derfor høre om der er et af klubbens medlemmer som kunne tænke sig at påtage sig denne rolle? Personen vil blive one-point-of-entry: bestyrelsen definerer en opgave som du som medlem kan byde ind på via frivillig-koordinatoren. Se eksempler på opgaver i nyhed fra 16/3. Er det noget for dig - så skriv til bestyrelsen@tennisclubodense.dk el. grib fat i én af os.
Kommende aktiviteter
Sæt kryds i kalenderen lørdag d. 25/4 hvor vi skyder udendørs sæsonen igang med standerhejsning og tennissportens dag.
VVM-ansøgninger er sendt afsted
Afslutningsvis kan vi fortælle at vi nu har sendt de VVM-ansøgninger afsted, som forhåbentlig kommer til at bane vej for en genåbning af padelanlægget og en blåstempling af de allerede tildelte byggetilladelser fra Odense Kommune og dispensationer fra Fredningsnævnet til padelanlæg og lysmaster på tennisbaner 3 og 4.
Rigtig god påske til jer alle. Vi glæder os til at se jer i Ådalen.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen