Nyt fra bestyrelsen

23. maj 2025 13:00 , af Bestyrelsen i TCO

Kære alle

Sæsonen er i fuld gang, der er masser af træning og aktivitet på anlægget og det har været en fantastisk start på sæsonen med en solrig maj måned. 

Baner og anlæg

Først og fremmest en venlig påmidelse om at ALLE skal hjælpe til for at holde anlæg, udstyr og klubhus i god stand. Fotoet viser en gentagen problemstilling på banerne: fejenet som smides ind over hegn og sprinklere med risiko for at både net, hegn og sprinklere bliver ødelagt. Vær sød at:

- hænge fejenettene på plads på krogene

- feje helt ud til hegnet

- lappe huller løbende

- vande banerne når de er tørre

- rydde op efter dig selv, smide skrald i affaldsspandene, fylde opvaskemaskine, tømme opvaskemaskine - ganske som derhjemme...


Organisation

Vi har netop haft bestyrelsesmøde og har konstitueret os igen. Vi fortsætter uændret med Birgitte som klubbens kasserer og Vivian og Rune som formand og næstformand. Referat fra Generalforsamling finder du her.


Kommende arrangementer

Imorgen lørdag fra 13-15 holder vi åbent hus for padelfolket med god rabat på medlemsskab. Hjælp med at sprede budskabet fx vha. vores begivenhed på Facebook

Fredag d. 6 juni fra kl. 17 holder vi klubaften både for padel- og tennisfolket. Læs mere og tilmeld dig via Aktivitetskalenderen.

Fra torsdag d. 29/5 til søndag d. 1/6 er vi værter for dette års Fynsmesterskaber for seniorer - kig forbi og hep på din favorit fynbo.

 

Nye og kommende aktiviteter

Vi tilbyder padeltræning for juniorer om mandagen. Man kan tilmelde sig fra gang til gang både som medlem og som gæst. Træningen gennemføres først, når der er min. 4 spillere. Tilmelding via Aktivitetskalenderen. Del det glade budskab i dit netværk, så vi kan få en god portion juniorer starter op på padel.

Er du ung voksen som gerne vil møde andre unge voksne omkring er slag tennis? Så hold øje med Social Tennis i Aktivitetskalenderen - det er om fredagen.

Tilmeldingen til vores populære sommer tennis camps for juniorer i første og sidste uge af sommerferien er åben. Læs mere her.

 

Støt klubben via Fynsk SupportEl, StoetLokalt når du tanker hos OK og køb ind hos Flügger og få rabat og cashback til klubben

Vi skal have flere med ind i fællesskabet, som gavner os alle sammen.

Vi fik 1734 kr. fra Fynsk SupportEl og 702 kr. fra OK i 2024 - det må kunne blive til mere...

Klik ind og tilmeld dig selv og din husstand: FynskSupportEl og på OkStoetLokalt

Husk også vores nye rabataftale med Flügger

Tak til de sponsorer som vælger at støtte klubben.